Skal man køre med 1 eller 2 lastbiler når man bringer gylle ud med buffertank? Det kan være svær at have på fornemmelsen inden du påbegynder gyllekørslen.
I mit nyeste excelark tager jeg et kig på hvordan udviklingen i buffertanken vil være i løbet af dagen, hvor der køres gylle. Den finder du HER.
Efter du har været inde i mit gyllevognberegning for at finde ud af om det er billigere at køre med lastbil og buffertank skal du bagefter finde ud af om en lastbil er nok til at følge gyllevognens hastighed i marken. Du finder gyllevognsberegningen HER.
Arket fungerer ved at du indsætter oplysningerne i forudsætninger. Der skal bruges følgende forudsætninger:
- Tankvolumen
- Hvor mange minutter for en omgang eller m3/timen
- buffertankens størrelse
- antal m3 der skal køres ud
- Hvor mange m3 lastbilen er kommet med inden gyllevognen begynder.
Efter forudsætningerne er fastsat regner arket nu ud om hvordan udviklingen i buffertanken vil være gennem udbringningen af gyllen. Det vises både i en tabel, hvor det aflæses helt til højre under: Hvor mange m3 der er tilovers i buffertank efter x timer eller på en graf som du finder lige neden under. Grafen viser det samme som tabellen, den kan godt være lidt nemmere at forholde sig til.
Er værdierne negative betyder at gyllevognen får kørt flere m3 ud i timen end lastbilen kan nå at fylde i buffertanken hver time. Ved at få lastbilen til at fylde buffertanken inden gyllevognen begynder kan måske få værdierne positive. Ved store negative værdier giver det mening at prøve at forøge tankvolumen på lastbilen til det dobbelte for at simulere at der køres med 2 lastbiler.
God fornøjelse med arket